Peter Mogensen

Direktør

Peter Mogensen er uddannet økonom fra Aarhus Universitet og har en lang og spændende erhvervsmæssig baggrund. Især jobbet som sekretariatschef i Statsministeriet fra 1997-2000 har givet Peter en unik indsigt i hvordan dansk politik udføres i regeringens top. Som tæt personlig rådgiver af tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen gennem tre år – herunder ansvarlig for alt pressehåndtering omkring statsministeren – er Peter Mogensen yderst velbevandret i den politiske slagmark. 

Efter eventyret i statsministeriet trådte Peter i 2000 ind over dørtrinnet ved Accenture, som han forlod syv år efter som international partner.

 

Hertil fik Politiken sig en ny politisk redaktionschef og i 2011 åbnede Peter dørene for vores samfundsøkonomiske tænketank Kraka. 

Vil du til Kraka eller Kraka Advisory?

Tænketanken Kraka består af to enheder:

  • Kraka leverer analyser ind mod Christiansborg, typisk efter den politiske dagsorden. Det er overvejende Krakas medarbejdere, som udvælger analyseforslag. I Kraka ligger også et tæt samarbejde med Deloitte om projektet Small Great Nation.
  • Kraka Advisory er en selvstændig resultatenhed med ét formål: at levere indtjening til at opretholde aktiviteterne i Fonden Kraka. Virksomheden er finansieret af private midler, og opgaver udføres på konsulentvilkår.

I begge enheder leveres faglige analyser af betydelige samfundsspørgsmål. Internt skelnes ikke mellem relevansen af arbejdet i de to enheder, og det faglige niveau er ikke til diskussion nogen steder.

Vis ikke denne besked igen