Arbejdskraft
Analyse
Fredag 16. jun 2023

Udenlandsk arbejdskraft har bidraget med 40 pct. af væksten siden 2008

Udenlandsk arbejdskraft er et tilbagevendende emne i den politiske debat i Danmark. Denne analyse viser, at udenlandsk arbejdskraft har været afgørende vigtigt for udviklingen i vækst og beskæftigelse i Danmark de seneste 15 år.

Den udenlandske arbejdskraft har været afgørende for væksten til glæde for virksomheder og de ansatte udlændinge. Men vækstbidraget fra udenlandsk arbejdskraft kan samtidig også komme den øvrige befolkning til gode via det positive nettobidrag til offentlige finanser på både kort og lang sigt.

 

  • Antallet af lønmodtagere i Danmark er vokset med 265.000 fra 2008 til marts 2023. I samme periode er antallet af udenlandske beskæftigede i Danmark vokset knap 200.000, og udlændinge udgør dermed ¾ af stigningen.

 

  • I samme periode er antallet af selvstændige faldet – den udenlandske arbejdskraft udgør dermed en endnu større andel af væksten i samlet beskæftigelse.

 

  • Det samlede antal præsterede timer er vokset, men det er drevet af udenlandsk arbejdskraft. Antallet af timer fra de danske beskæftigede er faldet, og har dermed bidraget negativt til væksten fra 2008.

 

  • BNP er i gennemsnit vokset 1,25 pct. om året fra starten af 2008 til udgangen af 2022. Produktivitet er den vigtigste bidragsfaktor, men omkring 40 pct. af væksten kan tilskrives udenlandsk arbejdskraft.

f1

 

Analysen er omtalt i Børsen den 16. juni 2023.

 

Vil du til Kraka eller Kraka Advisory?

Tænketanken Kraka består af to enheder:

  • Kraka leverer analyser ind mod Christiansborg, typisk efter den politiske dagsorden. Det er overvejende Krakas medarbejdere, som udvælger analyseforslag. I Kraka ligger også et tæt samarbejde med Deloitte om projektet Small Great Nation.
  • Kraka Advisory er en selvstændig resultatenhed med ét formål: at levere indtjening til at opretholde aktiviteterne i Fonden Kraka. Virksomheden er finansieret af private midler, og opgaver udføres på konsulentvilkår.

I begge enheder leveres faglige analyser af betydelige samfundsspørgsmål. Internt skelnes ikke mellem relevansen af arbejdet i de to enheder, og det faglige niveau er ikke til diskussion nogen steder.

Vis ikke denne besked igen