Udflytning af statslige arbejdspladser

Hovedkonklusioner

• Antal statsansatte i forhold til det samlede antal beskæftigede er godt 9 pct. i bykommuner og omtrent 6-7 pct. i mellem-, land- og yderkommuner.

• Der er i debatten særlig fokus på udflytning af ”styrelseslignende” institutioner. Denne gruppe omfatter ministerier, styrelser o.l. og udgør 12,8 pct. af de i alt 215.000 statslig ansatte. I bykommunerne udgør de 1,6 pct. af den samlede beskæftigelse mod 0,4 pct. i mellemkommunerne, 0,3 pct. i landkommunerne og 0,65 pct. i yderkommunerne. Der er altså tale om en begrænset del af det samlede arbejdsmarked – især uden for byerne. Overraskende nok, er andelen højere i yderkommuner end i mellem- og landkommuner. Der er dog tale om få observationer, hvorfor dette resultat er usikkert.
  

• Når man ser på statsansatte i styrelser o.l. er de højtuddannede kraftigt overrepræsenterede i byerne. I bykommunerne har 45 pct. en lang videregående uddannelse eller højere. De samme tal for mellem-, land og yderkommunerne er hhv. 13, 17 og 14 pct. Det kan hænge sammen med, at statsadministrationen ligger i København. For alle beskæftigede udgør dem med lang videregående uddannelse hhv. 13 pct. i bykommunerne, 5-6 pct. i mellem- og landkommuner og 4 pct. i yderkommunerne. Det tyder på, at en flytning af statslige arbejdspladser kan forhøje andelen af højtuddannede i yderområderne, om end der typisk vil være tale om en begrænset effekt, da de statsligt ansatte udgør en lille del af den samlede beskæftigelse.