Analyse
Small Great Nation
Torsdag 14. okt 2021

Brexit har medført et stort økonomisk tab allerede

Briternes valg om at forlade EU i 2016 har vist sig at være en dyr affære allerede inden udtrædelsen ved udgangen af 2020. Alene afstemningen og den efterfølgende usikkerhed omkring udtrædelsesaftalen har medført, at Storbritanniens BNP i 2019 er 3,5 pct. lavere svarende til 11.100 kr. mindre i indkomst for en gennemsnitlig brite.

 

 

En af de primære årsager til udviklingen i BNP er produktivitet. Produktiviteten målt ved BNP pr. arbejdstime er 1,5 procent lavere i 2019, end hvis Storbritannien var blevet i EU. Ligeledes er beskæftigelsesfrekvensen 1,3 pct. lavere i 2019 som følge af Brexit-afstemningen, hvilket svarer til 570.000 færre beskæftigede.

 

Konsekvenserne ved Brexit for den britiske økonomi kan være et pejlemærke for, hvordan den danske økonomi på kortere sigt ville rammes ved udtrædelse af EU. Danmark er dog mere afhængig af samhandel med andre EU-lande, og en udtrædelse ville derfor sandsynligvis medføre endnu større økonomiske konsekvenser.

Vil du til Kraka eller Kraka Advisory?

Tænketanken Kraka består af to enheder:

  • Kraka leverer analyser ind mod Christiansborg, typisk efter den politiske dagsorden. Det er overvejende Krakas medarbejdere, som udvælger analyseforslag. I Kraka ligger også et tæt samarbejde med Deloitte om projektet Small Great Nation.
  • Kraka Advisory er en selvstændig resultatenhed med ét formål: at levere indtjening til at opretholde aktiviteterne i Fonden Kraka. Virksomheden er finansieret af private midler, og opgaver udføres på konsulentvilkår.

I begge enheder leveres faglige analyser af betydelige samfundsspørgsmål. Internt skelnes ikke mellem relevansen af arbejdet i de to enheder, og det faglige niveau er ikke til diskussion nogen steder.

Vis ikke denne besked igen