Hvad koster det at lempe kravet til at genoptjene dagpenge?
Det har været drøftet politisk, om ændringen af genoptjeningskravet i dagpengesystemet bør rulles tilbage og hermed lempes fra 52 til 26 uger. Det vil betyde, at ledige kan bevare deres dagpengeret med 2 måneders beskæftigelse om året, mod 4 måneder med de gældende (nye) regler.
Der har derfor været debat om, hvad det vil koste. På baggrund af nye beregninger skønnes det, at det vil koste 350 mio. kr. at lempe genoptjeningskravet i 2013 (efter skat). Udgiften ventes at blive endnu større på lang sigt, når det indregnes, at en lempelse af kravet vil reducere beskæftigelsen og hermed de fremtidige skatteindtægter. Indregnes disse effekter kan en lempelse af genoptjeningskravet betyde, at de offentlige finanser forværres med ¾ mia. kr. på lang sigt og arbejdsudbuddet svækkes med ca. 2.000-2.500 personer. Samlet ventes dagpengereformen, at styrke de offentlige finanser med ca. 4 mia. kr. på lang sigt, samt at forøge arbejdsudbuddet med 13.000 personer. Knap 1/5 af de samlede langsigtede gevinster fra dagpengereformen kommer således fra skærpelsen af genoptjeningskravet.
Lempes genoptjeningskravet betyder det, at færre vil miste dagpengeretten, når dagpengeperioden næste år afkortes fra 4 til 2 år. Det skønnes, at 7.000 færre ledige vil være i risiko for at miste deres dagpengeret i 2013, hvis genoptjeningsreglerne lempes.
I selve lovforslaget om at skærpe genoptjeningskravet, belv det skønet, at det kostede 163 mio. kr. Det svarer ca. til 110 mio. kr., når der tages hensyn til indkomstskat. Skønnet i lovforslaget undervurderer imidlertid, hvad det koster at lempe genoptjeningskravet. I det oprindelige skøn, blev det lagt til grund, at omkring 2.200 personer ville blive omfattet af skærpelsen af genoptjeningskravet. Skønnene var baseret på situationen i 2009. Nye beregninger viser, at mere end dobbelt så mange vil blive omfattet. Det skyldes blandet andet, at ledigheden steg gennem 2009, og at antallet af ledige, som har været mere end 2 år i dagpengesystemet, er steget.
Bragt i Jyllands-Posten d. 3 oktober 2012 og P1-morgen d. 28. september 2012.
Kraka leverer analyser ind mod Christiansborg, typisk efter den politiske dagsorden. Det er overvejende Krakas medarbejdere, som udvælger analyseforslag. I Kraka ligger også et tæt samarbejde med Deloitte om projektet Small Great Nation.
Kraka Advisory er en selvstændig resultatenhed med ét formål: at levere indtjening til at opretholde aktiviteterne i Fonden Kraka. Virksomheden er finansieret af private midler, og opgaver udføres på konsulentvilkår.
I begge enheder leveres faglige analyser af betydelige samfundsspørgsmål. Internt skelnes ikke mellem relevansen af arbejdet i de to enheder, og det faglige niveau er ikke til diskussion nogen steder.
